Har du nogensinde været ude for, at din vaskemaskine, dit køleskab eller noget helt tredje gik i stykker, og at du ikke havde råd til at erstatte det? For at undgå lignende situationer, kan du lige så godt starte med at spare op til nødstilfælde allerede nu! Men hvor mange penge skal der egentlig stå på nødopsparingen? Det vil vi forsøge at gøre dig klogere på i det følgende.
Hvad kan gå galt?
Nogle af de mest almindelige nødstilfælde er en computer, der bryder sammen, eller et stenslag i bilruden. Denne type nødstilfælde koster sjældent mere end nogle få tusinde kroner, og kan dermed dækkes af en nødopsparing på 10.000 kroner.
Læs også: 6 gode råd inden du låner penge
Dyre nødstilfælde er heldigvis mere sjældne, men hvis de opstår, bør du undersøge, om du kan skære ned på andre omkostninger i den periode. Hvis du har en almindelig opsparing ved siden af din nødopsparing, kan du også betale med pengene derfra. Undgå så vidt muligt at låne penge for at betale for nødstilfældet.
Skal jeg have en opsparing til arbejdsløshed?
Et andet, mere omfattende nødstilfælde er arbejdsløshed. Du bør dog ikke have en nødopsparing for det tilfælde, at du skulle blive fyret og stå uden job i en vis periode. Derimod er det en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse, da du som a-kasse medlem er sikret dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed.
Læs også: Vælg den billigste a-kasse og spar op til 1692 kr om året
Desuden bør du være opmærksom på at holde dine udgifter så lave, at du også vil have råd til at have dem som dagpengemodtager. Dagpengesatsen svarer til 90 % af din løn – dog kan du som fuldtidsforsikret maksimalt få udbetalt 17.918 kroner pr. måned. Dermed bør du så vidt muligt holde dine udgifter på under 17.918 kroner. For at få højeste dagpengesats skal du minimum tjene 21.650 kroner om måneden i dit nuværende job.
Hvor skal jeg placere min nødopsparing?
For at få mest muligt ud af din nødopsparing bør du enten placere den på en højrentekonto med en attraktiv rentesats eller investere pengene i aktier eller obligationer, så opsparingen på den måde kan vokse sig større.
Læs også: Sådan får du dine penge til at formere sig
En højrentekonto er det sikre valg, da du er garanteret et vist afkast, mens obligationer og særligt aktier er for dig, som er mere risikovillig. Til gengæld er aktierne også den investeringsmulighed, som har potentiale til at give det største afkast. Hvis du ønsker at sammenligne højrentekonti kan du benytte dig af vores sammenligningsportal– Her sammenligner vi banker såsom Pensam og Nordea.
Der er på nuværende tidspunkt en tendens til, at danskere sparer mere op til en lavere rente. Læs mere om hvad årsagen til det er på Finansbureauet.dk.
