Guide: 6 steps inden du låner penge

|Posted by | Alle opslag, Lån
Tags: , , , , ,

inden-du-la%cc%8aner-penge

Når du står i en situation, hvor du skal låne penge, er der mange faktorer at tage hensyn til. Hvad end du skal bruge et hurtigt lån, et forbrugslån, et billån, eller et andet større lån der kræver en længere afbetalingsperiode, er det vigtigt at du forbereder dig grundigt, før du kontakter en låneudbyder. Det er ligeledes også vigtigt at du overvejer, hvorvidt dét at tage et lån, er den rigtige beslutning for dig og din privatøkonomi.

1. Find et lån som passer til din privatøkonomi

En af de første ting du bør bruge tid på, inden du tager et lån, er at klarlægge dine behov og muligheder. Hvor meget skal du låne? Hvor meget kan du betale af om måneden? Hvilke rentevilkår kan du forvente? Vil du låne med fastlåst, eller variabel rente? Hvor meget skal du betale for at fastlåse renten?

Fordelen ved at tage et lån med fast rente er, at du kan se, hvad lånet vil koste resten af løbetiden. Det kan skabe en vis ro i økonomien, da der ikke pludselig opstår uforudsete udgifter. Vær dog opmærksom på, at et lån med fast rente kan være dyrere end et lån med variabel rente.

Hvis du ønsker mere information om låneudbydere, kan du læse mere på vores informationsside.

2. Reducer dine månedlige gældsforpligtelser

Når banken vurderer dig som låntager, kigger de blandt andet på dine indtægter i forhold til dine udgifter. På den måde får de et billede af din tilbagebetalingsevne. Banken ser på, hvor mange penge du i forvejen bruger på at betale gæld af, i forhold til hvor meget du tjener om måneden. Har du eksempelvis et meget billigt lån, såsom et SU lån, kan det være en fordel at betale den laveste termin om måneden, og afbetale lånet over en lang periode. Har du et dyrt lån med en høj rente, vil det være en klar fordel at betale hele lånet helt af, inden du tager et nyt.

3. Stop unødvendigt forbrug

Hvis du har læst andre artikler om privatøkonomi, har du sikkert hørt om at skære ned på unødvendige omkostninger. Om det er et medlemskab i træningscenteret, hvor du aldrig kommer, en ubrugt Netflix konto, eller den ekstra café latte på cafeen. Når du står overfor at skulle tage et lån, er det en rigtig god idé at følge dette råd, og skære kraftigt ned på unødvendigt forbrug.

Banken kigger ikke kun på dine månedlige gældsforpligtelser, når de vurderer din låneansøgning, men ser også på dine andre betalingsforpligtelser. Din evne til at betale regninger til tiden reflekterer din betalingsevne. Og hvorfor skulle du betale for tjenester, du ikke bruger, når du kan bruge pengene til at betale af på din gæld?

4. Sammenlign markedet

Inden du tager et lån skal du vide, hvilke forskellige muligheder du har. Vi har gjort dette nemt for dig, så du her kan sammenligne lån fra hele markedet. På den måde finder du hurtigt ud af, hvilket lån der er den bedste og billigste løsning for dig, samtidigt med at du sparer tid. Et godt råd når du sammenligner  lån med lige lang løbetid er, at kigge på ÅOP. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent, og viser, hvad lånet koster inklusiv alle gebyrer, renter og ekstra omkostninger. Vi har lavet en guide, hvor du kan læse mere om ÅOP.

5. Hav en idé om din kreditvurdering

Din bank foretager automatisk en vurdering af din økonomi, som de kalder en kreditvurdering. Det er en vurdering af din betalingsevne, som oftest er udtrykt af et tal mellem 0 og 100, hvor 100 er en optimal betalingsevne. Denne vurdering kan have stor betydning for dine lånemuligheder, da et højt tal kan sikre dig bedre lånevilkår fra banken, eksempelvis lavere ÅOP og længere afbetalingsperiode.

Du kan altid bede din bankrådgiver om gode råd, til at forbedre din kreditvurdering. Husk dog på, at din rådgiver er ansat af banken, og i sidste ende har til opgave at tjene penge til banken. Derfor er det vigtigt, at du også selv har sat dig ind i, hvilke ting der påvirker din kreditvurdering. Du kan læse meget mere om bankens vurderingssystem her.

6. Tænk dig grundigt om og overvej dine muligheder, inden du tager et lån

Vær sikker på, at du kan betale din gæld tilbage, inden du låner penge! Overvej ligeledes hvorvidt det rent faktisk er en god idé at tage et lån, og om de omkostninger der er ved at tage et lån, kan blive berretiget af, hvad du vil bruge dit lån til. Endvidere bør du overveje alternativerne til at tage et lån – måske du kan vente lidt, i stedet spare pengene op selv

Hvis du har mulighed for at stille sikkerhed for dit lån, vil du oftest kunne opnå en billigere rente, end hvis du skal låne penge uden sikkerhed. På den anden side er der mere frihed i et online forbrugslån, hvor du ikke skal stille sikkerhed overfor banken.

Det er vigtigt, at du har et godt overklik over din privatøkonomi, inden du tager et lån. Når du føler, at du har opnået en god indsigt i din privatøkonomi, og du stadig er klar til at tage et lån, kan du sammenligne priserne hos de danske låneudbydere ved at klikke nedenfor.

Sammenlign priser på lån nu Vi sammenligner mere end 50 lån fra forskellige selskaber!

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *