Pristjek: Her får du iPhone 7 billigst

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Mobilabonnement
Tags: , ,

iphone 7 billigst priser

Det er efterhånden noget tid siden, at Tim Cook og Sia forlod scenen til Apples kæmpe event i San Francisco, hvor den nye iPhone 7 blev præsenteret. Ikke desto mindre er iPhone 7 stadig i høj kurs blandt danskerne, og hvis du overvejer at anskaffe dig Apples nyeste skud på stammen, giver vi dig her en oversigt over samtlige af teleselskabernes iPhone 7 priser samt en guide til, hvor du køber iPhone 7 billigst . 

Læs også: Tjeep: Nyt mobilselskab bliver Danmarks billigste 

For der kan nemlig være en del penge at spare ved at vælge det rigtige selskab. Der er 754 kroner til forskel mellem analysens billigste og dyreste selskab. Billigst er den at finde hos 3, hvor du kan få mobilen inklusiv 6 måneders abonnement for 6.830 kroner.

Værd at bemærke er dog ligeledes abonnementernes indhold, hvor du kan få en hel del indhold for pengene, idet flere selskaber giver en større rabat på mobilen, hvis du vælger et af deres større abonnementer med meget data og tale. Derfor kan nogle af de større abonnementer fra selskaberne altså være de billigste løsninger efter 6 måneder.

Læs også: Det skal du vide om den nye iPhone 7

Overblik: Her får du iPhone 7 billigst inklusiv abonnement

iPhone 7 priserne er indhentet d. 13 februar 2017 for en model med 128GB.

iPhone 7 priser
Tale Data Abonnement i 6 mdr. inkl. oprettelse Mdr. til afbetaling Mobilpris Mobilpris + 6 mdr. abonnement Note
3-logo1  Fri  0 GB  710 kr.  20 mdr. 6.120 kr.  6.830 kr. 3LikeHome + 3Deling + Tilvælg en gratis md. TV2 Play eller 2 mdr. Deezer eller forsikring
 Telenor_logo  Fri  40 GB 1.494 kr.  24 mdr.  5.400 kr.  6.894 kr.  3 mdr. Viaplay + RoamAway
 YouSee  Fri  10 GB  1.243 kr.  24 mdr. 5.761 kr.  7.004 kr. YouSee Musik + EU Rejsepakke
oister 6  2 GB  414 kr.  Kontant 6.744 kr. 7.158 kr.  Ingen binding på abonnementet.
CBB mobil logo  Fri  40 GB  895 kr.  12 mdr.  6.425 kr.  7.320 kr. Kræver min. forbrug de første 6 måneder på 149 kr.
telmore play logo  Fri  10 GB 1.194 kr.  24 mdr.  6.144 kr.  7.338 kr. Telmore Musik
CALL Me logo 10 timer 20 GB  768 kr.  24 mdr.  6.697 kr. 7.465 kr. En måneds binding på abonnementet
Telia logo Fri  15 GB  1.351,50 kr.  24 mdr.  6.119 kr. 7.470,50 kr.  Roam Like Home Norden + 1 valgfri service i 12 mdr. + Betalingsgebyr 9,75 kr./md.
Fullrate  20 timer  20 GB  774 kr. 36 mdr. 6.810 kr. 7.584 kr.

I vores prissammenligning med abonnement har vi bestræbet os efter, at være så tæt på en 24 måneders afdragsordning som muligt i forhold til iPhone 7’eren. 

Vi har taget udgangspunkt i abonnementer med på 6 måneder, da dette er normen for de fleste teleselskaber.

Andre omkostninger som oprettelsesgebyret, fragt, regningsadministration, betalingsadministration samt udbetaling er inkluderede .

iPhone 7 priser: Her får du den billigste løsning

Vores prissammenligning viser, at du får iPhone 7 billigst hos 3, der tilbyder en samlede pris på 6.830 kroner inklusiv abonnement i 6 måneder. Du kan altså spare helt op til 754 kroner i alt ved at købe den nyeste iPhone hos 3, som blandt inkluderer tjenester såsom fri tale og 3LikeHome,

Du skal dog være opmærksom på, at abonnementet ikke tilbyder data – da det er tiltænkt som et abonnement til 3 kunder, der kan dele deres datapakke udover flere mobilabonnementer gennem 3Deling.

Derfor er det også relevant at kigge på andenpladsen, hvor Telenor tilbyder et abonnement med 40GB data, fri tale, 3 måneders Viaplay og RoamAway til 6.894 kroner. Altså et bedre abonnement til dig, som elsker at surfe rundt på nettet og give den gas med at streame musik eller film.

På tredjepladsen byder YouSee ind med et abonnement, som tilbyder fri tale og 10 GB data til en pris på 7.004 kroner efter 6 måneder. Her får du fri tale i resten af EU + 1 GB og adgang til YouSee’s helt egen musiktjeneste YouSee Musik. 

Læs også: Pristjek: Her skal du købe mobilnyhederne fra 2016 billigst

Hvorfor skal jeg vælge en iPhone 7?

Der er løbet meget vand under broen siden den revolutionerende smartphone fra Apple blev præsenteret i 2007 og startede en ny æra med den californiske telegigant Apple øverst på tapetet. Selve iPhone-teknologien har gennemgået markante ændringer, og iPhone 7 er således 120 gange hurtigere end den første iPhone, hvilket må kategoriseres som noget af en overhaling.

Men sammenligner man den nye iPhone med den tidligere iPhone 6 og 6S har meninger været delte, om hvorvidt den nyeste udgave virkelig er pengene værd. Dog kan det ikke fornægtes, at iPhone 7 er, med sin banebrydende “superchip”, op til dobbelt så hurtig som iPhone 6 og 6S.

Kigger man på batteriet, så holder den nyeste iPhone op til to timer længere end sin forgænger – og så er det vel også værd at nævne, at iPhone 7 er vand- og støvafvisende.

Gode priser på iPhone 7 med de store mobilabonnementer

Prisen er i flere tilfælde lavere på iPhone 7 ved de dyrere abonnementer, hvilket medfører at flere af disse abonnementer generelt viser sig at være billigst efter 6 måneder. Dette hænger sammen med, at teleselskaberne oftest gerne vil tiltrække dig som kunde til de dyrere og større abonnementer. Her skal du dog huske, at du er i din gode ret til at skifte til et billigere abonnement efter 6 måneder, selvom du ikke er færdig med din afbetaling på din iPhone 7.

Derfor kan du roligt bruge vores ovenstående prissammenligning som rettesnor og vores anbefaling generelt, om at revurdere dit mobilabonnement flere gange årligt for at opnå store besparelser. Det er faktisk slet ikke så besværligt, som det lyder. Og nu har du muligheden for at udnytte de gode priser ved de dyrere abonnementer, så du får endnu mere for pengene.

Du kan altid sammenligne mobilabonnementer på vores sammenligningsportal for at finde det abonnement, der er billigst og ikke mindst bedst til dig og dine behov.

Læs også: Spar tusindvis af kroner ved at vælge et mobilabonnement med ekstra fordele

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *