Millioninvestering skydes i Samlino.dk til gavn for forbrugerne

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Pressemeddelelse
Tags: , , , , ,
investering, sammenligningsportal, finansielle ydelser

Vi hjælper dig med at spare tid og penge på finansielle ydelser!

Danmarks førende finansielle sammenligningsplatform rejser stor investeringsrunde fra Thorleif Krarup (tidl. koncerndirektør, Nordea), Waldemar Schmidt (tidl. koncernchef, ISS) og Lars Seier Christensen (direktør og medstifter, Saxo Bank), Nova Founders Capital, m.fl. til missionen om at digitalisere finansielle services til private.

KØBENHAVN, 19. august, 2015 – Samlino.dk får yderligere skub til at transformere den finansielle sektor med en investering på 15 millioner kroner fra Nova Founders Capital samt en række kendte danske erhvervsfolk såsom Waldemar Schmidt (tidl. koncernchef, ISS), Thorleif Krarup (tidl. koncernchef, Nordea), og Lars Seier Christensen (direktør og medstifter, Saxo Bank) samt andre velkendte investorer.

Læs også: Samlino.dk vil ansætte 100 mennesker på 12 måneder

Investeringen forstærker Samlino.dk’s position som Danmarks ledende sammenligningsplatform inden for bl.a. lån, forsikring, a-kasser, bredbåndsprodukter og mobilabonnementer. Samlino.dk, der er stiftet af Nova Founders Capital og Kristian Pitzner-Jørgensen, er gratis at bruge og har til formål at skabe gennemsigtighed for forbrugerne, således at de kan spare tid og penge ved nemt at finde de produkter og services, der bedst matcher deres behov. Samtidig hjælper platformen udbydere inden for bank-, forsikrings- og telebranchen med at nå ud til flere forbrugere gennem en ny salgskanal der drastisk reducere deres marketing- og distributionsomkostninger

“Den enorme support og interesse for vores platform er et klart signal til os om, at vi er på rette spor og at der er en tiltro til, at vi kan nå vores mål om at skabe gennemsigtighed for de danske forbrugere og samtidig give vores partnere en ny og innovativ salgskanal til at nå ud til de danske forbrugere” siger Kristian Pitzner-Jørgensen, medstifter og direktør i Samlino.dk. ”Vi har allerede hjulpet flere hundrede tusinde dansker, med at forstå nogle områder, som ofte kan være svære at gennemskue, og med denne investering kan vi hjælpe endnu flere”.

Læs også: Samlino.dk nomineret til Årets Væksteventyrer

”Danskerne har taget rigtig godt imod Samlino.dk, og det er forståeligt. For os at se, er sammenligning et naturligt valg. Hvorfor ville man, som forbruger, ikke sammenligne før man træffer sit endelige valg? Og når Samlino.dk gør dette nemmere for forbrugerne, så er det naturligt at de besøger Samlino.dk før de træffer et valg. Vi er begejstrede over, at det, med investeringen, nu er muligt at komme ud til endnu flere husstande og hjælpe dem med at træffe det rigtige valg for dem,” siger Mads Faurholt-Jørgensen, Managing Partner hos Nova Founders Capital.

“Jeg har været imponeret over Samlino.dk’s ledelse, og hvor meget selskabet allerede nu har opnået. Markedet giver Samlino.dk en unik mulighed for at tage del i en hastigt voksende industri, som til dels stadig er uberørt af teknologi. Jeg tror og håber, at jeg kan hjælpe selskabet med at opnå Samlino.dk’s målsætninger og skabe værdi for dets slutbrugere og samarbejdspartnere,” siger tidligere koncerndirektør i Nordea, Thorleif Krarup, der fremadrettet vil komme til at spille en aktiv rolle i Samlino.dk’s Advisory Board. Advisory Boardet vil blandt andre også inkludere Waldemar Schmidt (tidl. koncernchef, ISS), der også er advisor for Nova Founders Capital.

Ledende selskaber indenfor bank-, forsikring- og telesektoren har allerede taget godt imod platformen, der giver mulighed for at række ud til nye forbrugere og for at reducere marketingomkostningerne. Samlino.dk har allerede i dag partnerskaber med over 40 af de største selskaber inden for de tre sektorer.

Gennem Nova Founders Captial, der har opbygget lignende selskaber i andre dele af verden, har Samlino.dk adgang til nogle af verdens ledende eksperter inden for sammenligning af finansielle services, for eksempel den tidligere direktør i verdens mest succesfulde finansielle sammenligningsside, MoneySupermarket, Stuart Glendinning, som er børsnoteret i England til over 10 mia. kroner.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *