Chok: Så dyrt er det at bruge mobilen i udlandet

|Posted by | Uncategorized
Tags: , , ,

Telefon i udlandet

Du har sikkert hørt om at udlandstelefoni kan blive en dyr fornøjelse mange gange før, men ved du, at det langt fra er urealistisk at ende med en telefonregning på lige over 300.000(!), hvis du ikke har tjek på dit abonnement og dit forbrug?

Hvis du bruger din mobil i udlandet, kan du ende med at få lidt af en gyserregning hvis du ikke har det rigtige abonnement også selvom du er påpasselig med dit forbrug. Det er dog særligt når du rejser udenfor Europa at det kan blive uhyggeligt dyrt. Roaming i Europa koster som regel lige under en halv krone per MB – til sammenligning koster roaming i USA mellem 1,99 og 110 kroner per MB.

Læs også: Afbestillingsforsikring til rejsen 

Vi har regnet ud hvor meget det vil koste en person med et lavt forbrug og en person med et højt forbrug at være afsted i henholdsvis en og to uger, både indenfor Europas grænser og i USA. Se med her og få det fulde overblik.

Forbrug telefoni

Som det fremgår af nedenstående tabel, vil det gennemsnitligt komme til at koste dig 62 kroner at bruge din mobil på lavt blus i udlandet i en uge, så længe det er indenfor Europas grænser. Den dyreste udbyder af udlandstelefoni inden for Europa er Fullrate og den billigste er 3. Er dit forbrug lidt højere, vil det gennemsnitligt komme til at koste dig 746 kroner om ugen. Er du afsted i to uger, løber det op i hele 1500 kroner, og det er alligevel en god sum penge når man tænker på at man kan få et abonnement med udlandstelefoni indenfor Europa til omkring 130 kroner om måneden.

Europa telefoni

Læs også: Find den billigste rejseforsikring

Bevæger du dig lidt længere hjemmefra og smutter en tur over atlanten til USA, bliver priserne på udlandstelefoni af en helt anden størrelse. Det er vel at mærke, hvis du ikke har et abonnement hvor det er inkluderet. Har du et lavt aktivitetsniveau på mobilen og er du afsted i en uge, vil det i gennemsnit koste dig 6.750 kroner. Har du derimod et højt aktivitetsniveau vil det komme til at koste dig 96.298 kroner, og over to uger vil dette blive 192.597 kroner. Endnu en gang er Fullrate dyrest, men deler dog pladsen med YouSee, desuden overhaler Telenor dem begge når vi er ved højt forbrug i 2 uger. Telmore er derimod de billigste i denne omgang, da det kun koster 8.000 kroner med højt forbrug, hvor flere af de andre udbydere kommer langt over 100.000 kroner.

USA telefoni

“Vil man bruge sin telefon i udlandet, er der mange penge at spare ved at købe et abonnement med udlandstelefoni, også selvom man kun skal bruge abonnementet i en uge. Man kan jo altid skifte tilbage til det gamle abonnement når man er hjemme igen” siger Kristian Pitzner-Jørgensen, direktør i Samlino.dk. Vælger du denne løsning, så vær opmærksom på at der kan være binding på nogle af abonnementerne.

Læs også: Sådan vælger du kreditkort til rejsen

Undrer du dig over, at det er så meget billigere at bruge din telefon i Europa, og hvorfor så mange teleselskaber har europæisk telefoni inkluderet i deres abonnementer? Årsagen findes nær Bruxelles, da EU har presset denne ændring i priserne i gennem.

Den 27-årige Japanske OL-gymnast Kohey Uchimura endte med en telefonregning på 500.000 yen, hvilket svarer til knap 30.000 kroner, fordi han har jagtet Pokemon under sit ophold i Rio. Heldigvis for ham gik hans mobiludbyder med til at nedbringe regningen til hvad der svarer 200 kr. om dagen. Men så heldig kan man ikke altid være… Så medmindre du vil betale en bondegård for at fange Pikachu, snakke i telefon med tante Grethe og holde dig opdateret på hvad vennerne laver på Facebook, så kan det virkelig godt betale sig at finde et abonnement med udlandstelefoni!

Læs også: Hjælp! Hvilket mobilabonnement skal jeg have med på rejsen?  

Skal du til udlandet i den nærmeste fremtid, og vil du gerne slippe for en ekstra stor regning, eller vil du bare gerne have et bedre abonnement med for eksempel musikstreaming inkluderet? Så sammenlign dit mobilabonnement på samlino.dk i dag.

Sammenlign mobilabonnement

 

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *