Har du brug for en bil, og har du udelukkende en splinterny bil for øje? Det kan være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, for i nogle tilfælde er der større fordele ved at købe bilen brugt. Vi drøfter fordele og ulemper ved de to forskellige løsninger, så du kan træffe en informeret beslutning!
Køb fra ny
Der er nogle klare fordele ved at købe en bil fra ny. Der er imidlertid også nogle ulemper – vi gennemgår begge dele her:
Fordele
En af de helt klare fordele ved at købe en bil fra ny er, at den leveres med fabriksgaranti på hele bilen. Det betyder, at du gratis kan få udbedret eventuelle fejl og mangler på bilen. Der er dog forskel på, hvor mange års garanti de forskellige bilforhandlere giver, så vær ekstra opmærksom på dette – gå som udgangspunkt efter en garanti på minimum tre år.
Desuden kan en ny bil være at foretrække, hvis du pendler mange kilometer til og fra arbejde hver dag, da en ny bil typisk kører længere på literen end en ældre model. Der er samtidig færre udgifter til vedligeholdelse, og der vil i de første år af bilens levetid typisk udelukkende være omkostninger til poster som forsikring, benzin, vaskehal og lignende.
Tjek også: Fem biler, der kører langt på literen
Ulemper
Først og fremmest er det ikke til at komme udenom, at det er dyrt at købe en bil fra ny. Desuden kan markedet let ændre sig over den årrække, du har bilen, så når den en dag skal sælges eller byttes ud, kan den være faldet væsentligt i værdi – og du kan have ”tabt” mange penge på den.
Det kan i øvrigt anbefales, at du tegner en kaskoforsikring på den nye bil, da den er mere sårbar over for buler og andre skader i forhold til en ældre, brugt bil. Ved ikke blot at nøjes med den lovpligtige ansvarsforsikring men også tilvælge en kaskoforsikring, bliver din bilforsikring således dyrere.
Køb brugt
Ligesom der er fordele og ulemper ved at købe bilen fra ny, er der det også ved at købe en brugt bil:
Fordele
Den helt oplagte fordel ved brugte biler er, at de er billigere end de biler, du kan købe splinternye fra fabrikken. Hvis du desuden regner med at sælge bilen videre inden for få år, vil bilen have tabt væsentligt mindre værdi, end en ny bil ville.
Læs også: De 10 mest populære biler i 2014
Ulemper
Når du køber bilen brugt, vil du oftest udelukkende være dækket af den 2-årige reklamationsret og ikke nogen yderligere garanti på bilen. Desuden kender du ikke til hele bilens historik, hvilket vil sige, at du ikke ved, hvordan de(n) tidligere ejer har kørt den, og der kan være en del omkostninger til vedligeholdelse af bilen. Sikkerhedsniveauet på ældre biler kan i øvrigt være væsentligt lavere end på nye biler, så det er en god idé at tjekke op på dette.
Forhåbentlig er du nu blevet klogere på, om du skal købe bilen fra ny eller brugt!
Man skal have en bilforsikring, hvis man ejer en bil. Ved at indhente priserne fra forskellige selskaber, kan du finde den forsikring, der passer til både dit behov og din pengepung. På vores sammenlignings-portal kan du nemt og hurtigt danne et overblik over de billigste forsikringer, så du kan identificere hvilken løsning, der er bedst for dig. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på prisen på bilforsikring! Bliv klogere på hvordan prisen på bilforsikring beregnes, og dermed hvordan du kan få en billig bilforsikring. Lær mere om hvordan prisen på bilforsikring beregnes her. Via vores hjemmeside kan du sammenligne priserne hos selskaber såsom IDA Forsikring og Next Forsikring.
Comments