OnePlus 5: Pris, udgivelse, funktioner

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Mobilabonnement
Tags: ,

OnePlus 5
Den kinesiske startup med sloganet “Never Settle” sigter efter at levere den bedste smartphone-oplevelse til forbrugerne. De er nu klar med deres opfølger til den populære 3T, som af mange techblogs blev kaldt en “iPhone killer”. 

Herunder kan du læse alt om den nyeste smartphone fra OnePlus. For nyligt kunne vi også oplyse at 3T, som udkom i september 2016, blev sat til salg i Danmark, ekslusivt hos 3. Det samme er gældende for den nyeste model fra OnePlus.

Læs også: OnePlus: Nu kan den købes i Danmark

Udgivelsesdato i juni

Nu er udgivelsesdatoen offentligjort og overstået. OnePlus lancererede deres nye flagskibmodel til et launch event d. 20 juni 2017. I Danmark skete det ved et pop-up event i København d. 21 juni.

Her under kan du se en oversigt over de tidligere modellers release date.

  • OnePlus One: 25 april 2014
  • OnePlus 2: 11 august 2015
  • OnePlus 3: 14 juni 2016
  • OnePlus 3T: 22 november 2016

Det er nu muligt at købe den nyeste model direkte i OnePlus webshoppen på producentes hjemmeside. Når du køber telefonen direkte fra hjemmesiden er den ikke låst til noget abonnement, du kan derfor frit vælge hvilket abonnement der passer bedst til dig

Hvis du foretrækker sikkerheden i en fysisk butik er 3, som nævnt, den eneste forhandler af OnePlus i Danmark.

Fra OnePlus 3T til OnePlus 5

Først kom OnePlus One, så 2, 3, 3T, og snart kommer så OnePlus 5.I Kina er tallet 4 ofte sat i forbindelse med uheld og ulykke, og derfor kommer der aldrig en model med dette navn. Virksomheden har dog ikke selv kommenteret på, om det er derfor man springer firetallet over i rækken af modelnavne.

Kamera

Netop kameraet har der været mange spekulationer omkring. Inden telefonenes udgivelse var der mange tech sider der offentliggjorde billeder af den nye telefon. Blandt andet på Business Insider, som viste telefonen med et dual lens kamera. 

Kameraet på OnePlus 5 er ifølge dem selv udviklet i samarbejde med fotoeksperterne fra DxO. De to linser bliver brugt til at fokusere dit billede, og på den måde skabe en simpel, men kraftig effekt af klarhed. Ifølge dem selv, er kameraet på den nye telefon et automatiseret proffesionelt kamera.

Læs også: Pristjek: Her får du iPhone 7 billigst

Kameraet fokuserer hele 40% hurtigere end 3T modellens kamera. Det er blandt andet på grund af den nye software, som også er med til at give en hurtigere lukkehastighed.

Det bagerste dual kamera kommer med en opløsning på henholdsvis 16 og 20 megapixels. Det forreste kamera har også en opløsning på 16 megapixels.

Tilbagegang eller fremskridt?

Et af de mere turbulente emner i mobilverdenen for tiden, er 3.5 mm stikket til analoge høretelefoner.

De læggede billeder af OnePlus 5, der kom inden udgivelsen, viste tydeligt at det traditionelle stik til hovedtelefoner ikke længere var at finde i bunden af telefonen. I stedet var der gjort plads til en ekstra højtaler. 

Nu kan vi dog se at OnePlus har valgt at beholde det omdiskuterede 3.5 mm stik i bunden af telefonen. Samtidig er der et USB 2.0 type c stik, som også understøtter lyd. Der er mange fordele ved få lyden ud igennem et mere opdateret stik. Når telefonen benytter USB Type C kan lyden overføres til dine høretelefoner i behandlet form. Det vil sige at du kan få støjreduceret lyd, eller endda virtuel surround sound direkte ind i øregangen.

Design

OnePlus 3T havde et flot design med en tynd, men meget solid metalramme og en stor skærm. På OnePlus 5 er metalrammen udskåret af et enkelt stykke “space-grade” alluminium. Det gør at den er ekstra holdbar, i forhold til andre smartphones, der er indkapslet i samlesæt af metalrammer.

3T udkom med en vægt på 158 gram, og en tykkelse på 7.4 mm. OnePlus 5 vejer 153 gram og er 7.25 i tykkelsen. Telefonen er altså blevet mindre, og er den tyndeste fra den kinesiske startup indtil videre.

Læs også: Her er det bedste mobilabonnement til højt forbrug

I forhold til skærmen har den nye model en 5.5 tommer Full HD skærm. (1920×1080 pixels) Telefonen kommer i 2 farvevariationer – Midnight Black og Slate Gray.

Andre specifikationer og funktioner

Her er den oficielle liste over specifikationer på OnePlus 5:

  • Processor: 2.45 GHz Qualcomm Snapdragon 835 octa-core
  • Grafik: Adreno 540
  • Hukommelse: 6/8GB LPDDR4X RAM
  • Plads: 64/128 GB
  • Skærm: 5.5 tommer Quad-HD AMOLED
  • Styresystem: OxygenOS, baseret på Android 7.1 Nougat
  • Batteri: 3,300 mAh – Dash opladning
  • Fingeraftryksscanner der låser op på under 0.2 sekunder

Pris

Telefonen kommer med dual lens kamera, den nyeste Snapdragon processer og mellem 6 og 8GB RAM. Alt dette har fået mange OnePlus fans til at spekulere i prisen. En af de helt store fordele ved OnePlus har været den lave pris i forhold til deres konkurrenter. OnePlus 3T koster lige nu omkring 3.600 kroner, imens en iPhone 7 koster op til circa 7000 kroner.

På Oneplus’ egen hjemmeside koster telefonen fra 3.799 kroner. Det vil sige at telefonen mere eller mindre har holdt sin lave pris, og dermed fortsætter med at presse de mere etablerede smartphone-producenter, som Apple og Samsung.

3.dk kan du købe en OnePlus 5 fra 3120 kroner. (Mindstepris inklusiv abonnement: 4120 kroner)

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *