OnePlus: Nu kan den købes i Danmark

|Posted by | Uncategorized
Tags:

dk-blog-oneplus-w12

Den 21. marts lander en stor nyhed i alle 3’s butikker samt deres online shop. 3 har, som de første, og indtil videre eneste, fået rettighederne til at sælge OnePlus’ nye telefon 3T. Telefonen blev lanceret i november sidste år, og blev med det samme vurderet til at være en af de bedste telefoner på markedet.

Det er en stor nyhed at 3 skal sælge telefonen, eftersom OnePlus fangede hele verdens opmærksomhed da de lancerede telefonen i slutningen af november 2016. Især de online tech medier var ovenud begejstrede for telefonen. Anerkendte medier som MKBHD, The Verge og Cnet sagde blandt andet, at OnePlus 3T udemærkede sig med den hurtigst opladelige telefon. Derudover gav Cnet telefonen 9 ud af 10 mulige stjerner i deres anmeldelse.

Læs også: Spar kassen på streaming i dit mobilabonnement

Begejstring hos 3

Begejstringen kan også mærkes hos 3. Direktør for privatmarkedet hos 3, David Elsass, siger at 3 er utrolig glade for at kunne tilføje OnePlus til deres portefølje af telefoner:

“Vi er meget begejstrede for dette eksklusive partnerskab med OnePlus. Mange af vores kunder er teknisk interesserede og opsat på at have de nyeste og bedste specifikationer. Vi har allerede registreret mere end 3.000 OnePlus smartphones i vores netværk, og det siger sådan set det hele. Vi ser virkelig frem til at vise OnePlus 3T i vores butikker. Det er sandsynligvis den bedste smartphone i verden i øjeblikket,”

David Elsass er altså ikke i tvivl om, at 3T er en af de bedste smartphones lige nu, og derfor må man også forvente, at der bliver rift om telefonerne, når 3 slår dørene op for salget af 3T.

Læs også: Nyhed: Tjeep indfører gratis mobilabonnement

dk-inline-2

Allerede store på verdensplan

OnePlus har en kort historie, sammenlignet med flere af de andre store på markedet, såsom Apple og Samsung. De blev grundlagt i Kina i december 2013 og allerede under 3 år senere, blev deres telefoner solgt i mere end 40 lande på verdensplan.

Visionen for OnePlus var ganske simpelt, at lave en telefon, der opfyldte forbrugernes behov både visuelt og teknologisk. Således skal forbrugerne “Never Settle”, som også er OnePlus’ slogan. Visuelt er selvfølgelig mere en smagssag, men teknologisk er der ingen tvivl om at 3T’eren ligger i den tunge ende, hvis man kigger på dens specifikationer:

  • OxygenOS baseret på Android Nougat
  • 5.5” Full HD skærm
  • Qualcomm Snapdragon 821 2.35 GHz processor
  • Vælg i mellem 64 og 128 GB hukommelse
  • 6 GB RAM
  • 4G netværk
  • 16 MP kamera, både foran og bagpå
  • Fingeraftrykslæser på fronten
  • Dual simkort læser, du kan have to simkort i på én gang
  • 3.400 mAh batteri
  • Oplad strøm nok til en hel dag på en halv time ved hjælp af deres såkaldte “dash charge” oplader.

Læs også: iPhone 8: Alle rygterne om Apples næste telefon

Hvad med prisen?

3 kommer til at sælge 64 GB udgaven med et abonnement inklusiv fri tale og 20 GB data, der koster 99 kroner om måneden. Du skal betale 200 kroner i måneden af på telefonen. Med en bindingsperiode på 6 måneder giver dette en mindstepris på 4.270 kroner.

3 er, ikke overraskende, de billigste på det danske marked. Alternativt skal du købe 3T direkte fra OnePlus’ hjemmeside, hvor den koster 439€ for den billigste udgave. Det svarer rundt regnet til 3.200 kroner. Det koster dig altså cirka 1.000 kroner mere at anskaffe dig telefonen i gennem 3, men du får til gengæld et dansk abonnement.

Læs også: Pristjek: Mobilabonnement til under 100 kroner om måneden

dk-inline-1

Er det tid for OnePlus at indtage det danske marked en gang for alle?

Man kunne forestille sig at OnePlus nu vil komme bredt ud på det danske marked og øge salget i Danmark, men det lyder umiddelbart til, at de har skrappe krav til deres samarbejdspartnere. Juha Rytkönen, som er Head of Business Development hos OnePlus, fortæller følgende om samarbejdet med 3:

“Vi er meget glade for at kunne sælge OnePlus 3T i en ny kanal via vores partnerskab med 3 i Danmark. Vi har valgt 3 som vores eksklusive partner i Danmark, fordi vi deler den samme vision om at tilbyde de bedste produkter til forbrugerne og konstant forsøger at ruske op i markedet.”

At dette er en eksklusiv aftale, betyder at 3 på nuværende tidspunkt har eneret på at salg af OnePlus 3T på det danske marked. Er du helt vild med 3T’eren bliver du altså nødt til at købe den hos 3.

Det er dog muligt, at vi i fremtiden kan købe OnePlus’ modeller, deriblandt 3T’eren, hos andre selskaber, men for den nærmeste fremtid vil dette ikke være muligt.

Vil du skifte din eksisterende telefon ud med en OnePlus, kan du gøre det hos 3 den 21. marts 2017.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *