Analyseinstituttet YouGov er gået danskernes privatøkonomi efter i sømmene. Undersøgelsen viser, at 43% af danskerne ikke lægger et budget, og at en fjerdedel det sidste år har oplevet, at have svært ved at få indtægterne til at række måneden ud. Hvis du vil undgå, at være tvunget på sparediæt bestående af dåsemajs og pasta med ketchup i slutningen af måneden, er det en rigtig god idé at lægge et budget. Vi viser dig hvordan du kan lægge et budget, så du kan få styr på privatøkonomien.
List faste indtægter og udgifter
Når du skal lægge dit budget, giver det et godt overblik, hvis du inddeler dine penge i tre puljer:
dine indtægter (løn, SU, dagpenge, børnepenge osv.)
dine faste udgifter (husleje, el, vand og varme, afbetalinger, telefon osv.)
dine variable udgifter (mad, byture, rejser, shopping osv.)
Dine indtægter er kort fortalt det, du hver måned får udbetalt fra dit job eller a-kasse plus eventuelle offentlige ydelser som SU, boligstøtte, eller kontanthjælp. Har du varierende indtægter, kan du tage dit samlede udbetalte beløb det seneste år og dividere det med 12 for at finde et cirka-beløb at gå ud fra.
Dine faste udgifter er de udgifter, som du betaler månedligt, kvartalsvis eller årligt. Det kan være udgifter som husleje, telefonregning og forsikringer. Det kan også være afdrag på lån eller elektronik købt på afbetaling. Hvis du nemt vil have et overblik over dine faste udgifter, kan kan du med fordel tage et kig på din betalingsoversigt på netbank.
Dine variable udgifter er de udgifter, der varierer fra måned til måned. Nogle måneder er der mange fødselsdage, et bryllup eller en dyr rejse, men det er også de udgifter, du ikke kan vide dig sikker på. Det kan være, du skal akut til tandlæge, eller skal skifte den gamle vinterfrakke ud med en nyere model. Det kan være svært at have et overblik over sine variable udgifter, men prøv at medregne så mange af dem, som muligt. På den måde er der mindre risiko for, at du ender med at skulle leve af luftsteg og vindfrikadeller sidst på måneden.
Læs også: Tag testen: Hvor god er du til privatøkonomi
Læg et månedsbudget
Der kan være udgifter, som ikke betales månedligt. Få derfor styr på, hvilke måneder du har ekstraudgifter. Det kan f.eks. være kontingent til a-kasse og fagforening, forsikringer, renter, internet osv. Men også om der er måneder, du har ekstra indtægter – f.eks. hvis du får penge tilbage fra SKAT. Inkluder alle dine faste og periodevise indtægter i budgettet.
Obs: Skifter din indtægt pludselig, er det vigtigt, du husker at rette indtægterne til.
For at du har det bedste overblik over din økonomi, skal du lægge lige mange penge til side hver måned til dine faste årlige udgifter. Når du har fundet dine samlede faste udgifter for hele året, kan du udregne, hvor mange penge, du skal lægge til side hver måned ved at dividere tallet med 12.
Få et overblik over dit rådighedsbeløb
Når du trækker dine faste udgifter fra dine indtægter, er resultatet dit rådighedsbeløb. Det er de penge, du har hver måned til alle ekstraindkøb. Når du har styr på præcist hvor meget du har til rådighed til fornøjelser, er det nemmere at undgå et overforbrug.
Hvis du føler, at du aldrig har penge sidst på måneden, kan du lave fire kuverter med fire lige store beløb, som skal række til de fire uger i den pågældende måned. På den måde sikrer du dig, at du ikke står med tomme lommer sidst på måneden.
Tip: Når du står i butikken og overvejer at købe en ny ting, er at vente til dagen efter. Hvis du stadig har den samme store lyst til at købe tingen, kan du gøre det, hvis du har råd. På denne måde sikrer du dig mod at lave for mange dyre impulskøb og derigennem give en stor bid af dit rådighedsbeløb til ting, du måske kunne undvære.
Opret en budgetkonto
Opret en budgetkonto i banken til dine faste udgifter. Hver måned overfører du et fast beløb til at dække dine faste udgifter for, og fremover kan du betale dine regninger fra budgetkontoen.
Tip: Hvis du betaler dine regninger gennem Betalingsservice, undgår du potentielle rykkere og gebyrer på for sene betalinger.
Nogle er systematiske ned i mindste detalje, når de bruger penge, mens andre er mere lystbetonede. En budgetkonto hjælper dig til at holde dine finanser adskilt, så du ikke har alle dine penge stående på samme konto. Så hvis du flytter et fast beløb over på din budgetkonto, kan du ikke komme til at bruge af pengene til de faste udgifter, da de står sikkert på den konto hvorfra du betaler dine regninger.
Evaluer dit forbrug
Hvis du måned efter måned oplever, at dine faste udgifter gør det svært at få budgettet til at holde, så er det på tide, du tager den kritiske brille på. Der er mange af de faste udgifter, vi bare lader passe sig selv. Faktisk er der mange penge at spare årligt, hvis man genovervejer sine forskellige abonnementer. Hvis man eksempelvis har haft det samme mobilabonnement i årevis, og trofast betaler regningen, kan det være, man betaler mere end nødvendigt. Faktisk er tendensen, at danskerne ikke tjekker op på priserne på f.eks. forsikringer, a-kasser eller bredbåndsforbindelse, men bare lader PBS styre regningerne.
I vores seneste analyse af a-kasser viste det sig, at der var 1692 kr. at spare om året, hvis man skiftede fra den dyreste til den billigste a-kasse. Det er ikke altid så enkelt, da der er mange faktorer der spiller ind, når man vælger den slags produkter. Hvis man gør det til en god vane, at tjekke op på sine abonnementer og kontingenter med jævne mellemrum, kan man spotte om der er en lækage i budgettet på en af posterne, som potentielt kan lappes lynhurtigt, ved at sammenligne sig frem til et billigere alternativ.
Tip: hvis du ringer dit teleselskab op og vælger muligheden ‘jeg overvejer at opsige mit abonnement’, kan det være, de giver dig et bedre tilbud. Teleselskaberne vil gå langt for at holde på deres kunder. Specielt lige nu, hvor der er så stor konkurrence på markedet.
Se også: Giv din privatøkonomi de bedste rammer
Nyd at det aldrig mere er ’sidst på måneden’
Det er selvfølgelig ikke nok at have gode intentioner om at holde sit budget. Den vigtige prøve kommer først, når du skal overholde dine aftaler med dig selv, og vise, at du rent faktisk kan få din økonomi til at balancere. Når du har lagt et realistisk budget, har du et præcist overblik over hvad der ryger ind og ud af dine konti. Så er det bare at overholde dit budget, så der ikke står røde tal på kontoen i slutningen af måneden. Hvis du følger de ovenstående trin, kan du snart høste frugterne af din indsats.
Comments