Sådan undgår du skattesmæk

|Posted by | Aktuelt

Undgå et skattesmæk

Marts måned betyder at årsopgørelsen snart ligger klar på SKATs hjemmeside. Men der er mange ting at holde styr på. Hvis du som medarbejder modtager firmagaver, er der regler for hvornår du skal betale skat af det, du modtager.

Firmagaver: Sådan undgår du skattesmæk

Rigtig mange medarbejdere modtager firmagaver fra deres arbejdsgiver. Størstedelen er dog ikke bekendt med skattereglerne indenfor dette område, og de risikerer dermed at få et skattesmæk. Du kan læse mere omkring de grundlæggende regler i de nedenstående afsnit, så du som ansat slipper for et skattesmæk pga. gaver modtaget fra din arbejdsgiver. 

Læs hele vores: Basisguide til skat!

Det skal du indberette

Som medarbejder skal du indberette på din årsopgørelse, hvis du i løbet af et kalenderår har modtaget gaver, der tilsammen overstiger 1100 kr. fra din arbejdsgiver. Det pågældende beløb skal lægges til lønindkomst rubrikken i din årsopgørelse. Derudover findes der andre regler, når man modtager en kontant gave. Dog heldigvis ikke for dig. Beløbet af en kontant gave, uanset størrelsen, skal indberettes af arbejdsgiveren.

Se også: Sådan reducerer du din skat!

Julegaver og nytårsgaver

I nogle virksomheder hedder det julegaver, i andre hedder det nytårsgaver. Så hvad enten dit firma kalder det det ene eller det andet, er nedenstående regler gældende.
­­

Der er et julegaveloft på 800 kr. Det betyder, at man i princippet kun må modtage julegaver/nytårsgaver fra din arbejdsplads på under 800 kr., ellers kan man blive beskattet. Dog kan julegaveloftet hæves til 1100 kr., som er bagatelgrænsen for gaver i løbet af et kalenderår, såfremt at du ikke har modtaget andre gaver fra din arbejdsgiver. Modtager du julegaver eller nytårsgaver for 800 kr. eller mindre, og derudover har modtaget yderligere gaver for mere end 300 kr., så du har modtaget gaver for over 1100 kr., er du kun skattepligtig af det beløb, du har fået udover din julegave. Får du julegaver for 801 kr. eller mere, og derudover modtager andre gaver for 300 kr. Er du skattepligtig af HELE beløbet.

Ugens gæsteblogger fra Sendentanke.dk, har lavet en infografik, som outliner reglerne for firmagaver og skat. Du kan se eksempler på hvornår du er skattepligtig i infografikken her.

Læs også: Får du nok ud af din løn?

Selv folk, der har været på arbejdsmarkedet og betalt skat i årevis, synes, det er vanskeligt at finde rundt i forskuds- og årsopgørelsen. I starten af året lavede vi en skatteguide, som tog udgangspunkt i de basale begreb og koncepter indenfor skat. For alle skal betale skat, og som lønmodtager har du et skattekort, som enten er et hovedkort, bikort eller frikort. Hvis det er svært at holde styr på hvilket kort, du skal bruge til hvad, er der god hjælp at hente i navnene; hovedkortet til din hovedbeskæftigelse og bikortet til din bibeskæftigelse.

Hvis du er bange for at få et skattesmæk, som medarbejder kan det være en god ide at have nogle penge liggende, så du ikke ender med at skylde SKAT en masse penge. Du kan eksempelvis oprette en opsparing i en bank i Danmark såsom Jyske Bank. Du kan også vælge at have et kreditkort med cashbank.

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *