Skilsmisse er ikke et opstemt emne. Ud over de følelsesmæssige problemer er der meget, man skal finde ud af rent praktisk. Når man skal skilles, skal man ikke længere dele formue. Det betyder, at alt det i ejer sammen skal deles op.
Der er mange spørgsmål, der kan opstå, såsom “hvad ejer jeg?”, “hvordan skal jeg få min økonomi til at hænge sammen?” og “hvordan deler man forbrugslån ved skilsmisse?”. Alt dette vil vi prøve at guide dig igennem, i nedenstående blogindlæg.
For at forstå, hvordan bodelingen foregår, er der et par begreber, du skal have styr på. Disse er fælleseje, særeje, aktiver og passiver. Vi vil meget kort gennemgå dem forneden, hvorefter vi vil give tre eksempler på, hvordan økonomien deles ved skilsmisse.
Hvad er fælleseje?
Når to personer bliver gift, indgår de begge automatisk i et fælleseje i større eller mindre omfang. Der er mange, som mener, at når man har fælleseje, så er det begge parter, der råder over hinandens formuer og gæld. Sådan er det ikke.
Har man fælleseje, så har hver person noget, man kalder særråden og særhæften. Det vil sige, at hver person selv hæfter for den gæld, man stifter, og at man selv råder over det, man ejer.
Hvad er inkluderet i fællesejet?
Fællesejet inkluderer som udgangspunkt alt, hvad man ejede, da man blev gift, plus alt det man anskaffer sig i fremtiden. Det inkluderer også alt det man arver, får som gave, alle opsparinger, og det i vinder i lotto.
Hvad er særeje?
Hvis du ikke vil dele alt det du ejer med din partner, kan du indgå en særeje aftale. Den sørger for, at man ikke deler alt, ved tilfælde af skilsmisse eller dødsfald. Der findes mange former for særeje, heriblandt fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje.
Hvad er aktiver og passiver?
Når du skal lave en opgørelse af bodeling ved skilsmisse, skal du gøre op, hvor meget du har af passiver og aktiver.
Aktiver er alt der der han en værdi såsom hus, møbler, opsparinger, biler, med mere. Passiver er den gæld, som du har. Det inkluderer boliglån, billån, forbrugslån, osv.
Hvordan skal fællesejet deles ved skilsmisse?
Når boet skal deles, skal man hver især udregne, hvad man ejer, og hvad man skylder. Når alle tal er fundet, og du har bilag til at bevise dine aktiver og passiver, skal du udregne, hvor meget man hver især skal have.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan dine aktiver og passiver skal deles ved et skilsmisse.
Eksempler på bodeling ved skilsmisse
Der er tre klassiske eksempler på, hvordan jeres fælleseje skal deles i tilfælde af skilsmisse.
- Enten har begge parter en positiv bodel, og skal dele det der er overskydende.
- Ellers har den ene en negativ, imens den anden har en positiv bodel
- Sidst kan det også være tilfældet, at begge har en negativ bodel.
Bodeling, når begge har en positiv bodel
Til at starte med regner man selv ud, hvor meget man ejer, og hvor meget man skylder. I ovenstående eksempel har Anne 250.000 kroner i aktiver og skylder 100.000 kroner væk. Peter ejer 175.000 kroner og skylder 55.000 kroner.
Det vil sige, at Anne skal dele sine 150.000 kroner med Peter, og Peter skal dele sine 120.000 kroner med Anne. Når alt er lagt sammen, og delt op i to, ender de hver med at have 135.000 kroner, efter skilsmissen.
Bodeling, når en har en positiv bodel, og den anden har en negativ bodel
Her skal Kirsten og Jens udregne deres egne bodele, når de skal skilles. Hvis Kirsten har 75.000 kroner i passiver, men skylder 150.000 kroner. Det vil sige, at Kirsten har en negativ bodel på -75.000 kroner. Man deler ikke sin gæld med ens partner, og derfor beholder Kirsten sin bodel for sig selv.
Jens har derimod 100.000 kroner i aktiver og en gæld på 25.000 kroner. Hvilket vil sige, at han skal dele 75.000 kroner med Kirsten. 75.000 kroner, divideret med to personer, er lig med 37.500 kroner til hver person.
Det betyder, at Jens ender med 37.500 kroner efter bodeling ved skilsmisse. Kirsten kan lægge de 37.500 kroner til sin bodel, og mindske sin gæld til 37.500 kroner.
Bodeling, når begge bodele er negative
Som nævnt i det forrige eksempel skal man ikke dele noget, hvis begge parter har en negativ bodel. Dette er oftest tilfældet ved unge par, men kan også forekomme i alle aldersgrupper.
Opdel forbrugslån ved skilsmisse
Hvis man har taget et lån, hvor begge partnere er ansvarlige, kan den umiddelbart ikke bare deles. Et typisk eksempel på lån, hvor begge parter skal betale tilbage, er realkreditlånet.
Der er ingen, der har lyst til at dele gæld med nogen, man er blevet skilt fra, så hvordan deler man lånet op?
Tal med banken, lav en aftale med banken, hvor man får lov til at dele jeres lån op i to, så man ikke er afhængige af hinanden, når man skal betale lånet tilbage.
Få den bedste tilbagebetalingsaftale muligt med lave renter
Hvis du har et eller flere lån, kan det være at nogle af dem er dyrere end nødvendigt. Der er en del ting du kan gøre for at nedsætte prisen på din gæld. Først og fremmest skal du finde ud af hvad du skylder, og om det er muligt at afbetale gælden med det samme, i stedet for at betale et fast beløb om måneden.
Hvis det er muligt, bør du finde et samlelån, så du kan betale af på ét lån, i stedet for at have mange små lån. Bank Norwegian er et godt eksempel på en udbyder med samlelån. Eller kan de fleste banker også hjælpe dig med at samle dine lån under et, selvom du er kunde hos Nordea eller Sydbank. Du kan også sammenligne alle låneudbydere, og finde det lån med den laveste rente.
