For nyligt er Trine Baadsgaards bog med titlen, ”Nøjsom – Hundredevis af genveje til bæredygtighed og luft i budgettet”, udkommet, og vi har på Samlino været så heldige at få fingrene i den. Den er spækket med gode sparefif, men vi har alligevel formået at finde frem til syv af de spareråd, som vi mener, at du og din privatøkonomi kan få størst glæde af.
1. Køb en stor fryser
Umiddelbart tænker du måske, at dette råd virker mere som en ekstra udgift end en egentlig besparelse. Se det i stedet som en rigtig god investering, for med en stor fryser kan du fryse dine madvarer ned, inden de udløber. Dermed undgår du madspild og kan i højere grad benytte dig af supermarkedernes tilbud. Med dette sparefif slår du altså to fluer med et smæk! For at sparetippet for alvor skal virke, så er det dog vigtigt, at du holder orden i din fryser ved at sættes labels på, det du fryser ned og lav eventuelt en liste over alt det, du har i fryseren. På den måde undgår du at glemme de madvarer, der ligger allerbagerst i din fryser.
Læs også: Find det billigste mobilabonnement til hele familien
2. Tag for dig af naturens gratis råvarer
Du kan finde rigtig mange spiselige ting i naturen, som du ikke skal give en krone for. Det kan være alt lige fra svampe og ramsløg til hyldebær og skvalderkål. Det kræver naturligvis, at du tager ud i naturen og finder de ”gode” steder, hvor du kan gøre en stor høst, eller at du har en have. For det første kan du spare penge på madbudgettet, og for det andet så er du med til at gavne miljøet ved at bruge råvarer fra dit nærmiljø frem for råvarer, der skal transporteres langvejsfra.
3. Tjek priserne på forsikring
Det kan være en rigtig god idé at tjekke priser og indhente tilbud fra forskellige forsikringsselskaber cirka hvert andet år eller forsøge at forhandle en billigere løsning hos dit nuværende forsikringsselskab. Ved at følge dette råd kan du spare flere tusinde kroner om året på dine forsikringer. Det kræver dog, at du har gjort dig klart, hvad dine behov er og har styr på begreber som selvrisiko og forsikringspræmie. Hvis du ikke har helt tjek på begreberne, så få det på Samlinos guide til bilforsikring.
4. Sælg og køb brugte børneting via din smartphone
Det koster mange penge at have børn, men der kan være mange penge at spare og tjene ved at bruge den gratis Reshopper app. Denne app fungerer som en markedsplads for børnefamilier, som nemt kan købe og sælge brugte børneting. Du kan tilføje dine varer og se, hvad der er til salg i lokalområdet. Salget foregår personligt, og dermed minimeres risikoen for, at man bliver snydt.
5. Billige koncerter med Tivoli Årskort
I 2014 kostede et Tivoli Årskort 290 kr., og hvis du er en hyppig koncertgænger, kan årskortet hurtigt tjene sig selv ind. Det giver dig nemlig fri entré til en lang række koncerter – de klassiske i Tivolis koncertsal såvel som fredagskoncerterne på Plænen med tidens populære kunstnere. Hermed kan du få en masse gode musikoplevelser meget billigt!
Se også: Fem biler, der kører langt på literen!
6. Skift din store bil ud med en mindre
En stor bil sluger typisk meget benzin, og hvis du alligevel ikke bruger den ekstra plads i bilen, så skift den ud med en mindre. Der er mange tusinde kroner at spare i forhold til benzin og vægtafgift, uden at du mister den luksus, det medfører at have en bil til rådighed 24/7.
7. Gør det selv
Har du tabt en knap, er lynlåsen i din taske gået i stykker, eller løber toilettet? Der findes rigtig mange guides på nettet til at gøre det selv, og de kan hjælpe med at gøre dig til en rigtig handyman eller – woman. Så i stedet for at fare af sted til den nærmeste hvidevarebutik næste gang dit toilet løber, så gå i stedet en tur på nettet og få hjælp til at løse dine små dagligdagsproblemer!
Et godt råd
Der er selvfølgelig mange andre måder, hvorpå du kan spare en masse penge. Vi hos Samlino.dk sammenligner en masse finansielle produkter, så du kan finde den billigste eller bedste løsning på bredbånd, mobilabonnement, højrentekonto og meget mere. Du kan eventuel kigge på Telia og Telmore, som nogen gange har samlerabat, hvis du samler mobilabonnement og bredbånd hos dem. Så kan du spare mange penge hvert år.