Rigtig mange forbrugere bliver ubehageligt overraskede over skjulte gebyrer på lån, mobilabonnementer, forsikringer og mange andre serviceydelser, der betales til hver måned. Men hvornår kan en erhvervsdrivende egentlig tillade sig at opkræve et gebyr, og er det lovligt for den erhvervsdrivende at hæve gebyrerne løbende eller tilføje nye gebyrer til en eksisterende aftale? Det gør vi dig klogere på her!
Typer af gebyrer
Der findes som udgangspunkt tre typer af gebyrer, som reguleres af Markedsføringsloven, og de omfatter:
1. Gebyrer som en del af en løbende aftale
2. Stigende gebyrer
3. Nye gebyrer
Vi vil gennemgå disse tre former for gebyrer i det følgende.
Læs også: Vigtige låneforhold og -begreber
Aftalte gebyrer som en del af løbende aftale
Når du indgår løbende aftaler i form af eksempelvis et mobilabonnement, en forsikringsaftale eller en kreditaftale, kan der være nogle aftalte gebyrer på. Det kan for eksempel være administrationsgebyr, ekspeditionsgebyr eller faktureringsgebyr. Du kan læse mere om de forskellige typer af gebyrer her.
Et gebyr kan være aftalt på mange måder. Det kan eksempelvis fremgå af kontrakt, som du og den erhvervsdrivende har udarbejdet sammen, eller det kan fremgå af den erhvervsdrivendes almindelige forretningsbetingelser eller standardaftalevilkår. Selvom et gebyr er en del af aftalen, kan det dog godt være urimeligt at opkræve det under de pågældende omstændigheder, eller gebyret kan være urimeligt højt. I sidstnævnte tilfælde kan aftalen ændres, så du alligevel ikke skal betale, eller således at gebyret sænkes.
Et eksempel på et gebyr som en del af en aftale kan være et registreringsgebyr på et forbrugslån, hvilket er et gebyr nogle banker kræver før du kan oprette et lån af dem. Du kan her under Alm. Brand læse lidt om hvad et registreringsgebyr er, samt andre faktorer du skal være opmærksom på når du opretter et lån. Det kunne også være et oprettelses gebyr på et mobilabonnement fra eksempelvis OiSTER.
Se også: Syv gode sparefif
Stigende gebyrer
Hvis den erhvervsdrivende ønsker at ændre på de aftalte gebyrer, for eksempel ved at lade dem stige i takt med prisudviklingen, skal det fremgå af den indgåede aftale. Når der sker stigninger, skal du desuden varsles om de nye takster i god tid, således at du har mulighed for at træde ud af aftalen, inden stigningerne træder i kraft.
Nye gebyrer
Hvis den erhvervsdrivende ønsker at føje nye gebyrer til aftalen, er der tale om en reel ændring af aftalen. Sådan en aftaleændring skal varsles i så god tid, at du kan nå at komme ud af aftalen, i tilfælde af at du ikke ønsker at indgå aftalen på de nye vilkår.
Er der tale om større ændringer i den nuværende aftale, er det ikke nok at varsle dem i en avisannonce eller på den erhvervsdrivendes hjemmeside. Derimod skal ændringerne varsles over for den enkelte forbruger, så denne ikke er i tvivl omkring, hvad de indebærer.
Læs også: Finansordbog: Bliv klædt sprogligt på til at forstå din økonomi
Undtagelser
Der gælder imidlertid en enkelt undtagelse til ovenstående. Hvis kunden betaler for sent, og den erhvervsdrivende opkræver rykkergebyr efter de gældende regler, behøver det nemlig ikke fremgå af aftalen. Du kan læse mere om de gældende regler for rykkergebyrer på forbrug.dk.
De mange gebyrer kan være svære at navigere i. Skal du eksempelvis have et nyt kreditkort, kan det være vanskeligt at gennemskue hvilke gebyrer du skal betale for dit valg. På sammenligningsportalen Samlino.dk kan du sammenligne de forskellige muligheder og hurtigt få et overblik over gebyrer og fordele på eksempelvis kreditkort, mobilabonnementer og forsikringer.
