Vidste du at der i Danmark er mere end 450.000 studerende der har optaget et SU lån? Og at flere end nogensinde før optager lån?
Vil du helst undgå at låne til din uddannelse?
Så må du hellere læse med her, hvor vi leder dig igennem studietiden uden at optage studielån.
Læs også: Så meget koster det at have bil
Reglerne for SU til videregående uddannelser
SU står for Statens Uddannelsesstøtte, og er et månedligt betalt beløb som (næsten) alle danske studerende kan få.
Som hovedregel kan du få SU til alle videregående uddannelser. Dog skal din videregående uddannelse være godkendt til SU. Langt de fleste uddannelser er godkendt, men er du i tvivl om hvorvidt dit drømmestudie er SU-berettiget kan du se hele listen over godkendte uddannelser her. Eksempler på uddannelser der ikke er SU-berettiget er de fleste religiøse og politiske uddannelser, der kræver at den studerende enten følger en bestemt religion eller er tilhænger af en bestemt politisk overbevisning. Der er også en række mere kreative uddannelser der ikke er SU-berettiget.
Når du modtager SU bliver det opdelt i såkaldte “klip”. Ét klip svarer til én måned. Det er kun på de videregående uddannelser man følger systemet med klip. På ungdomsuddannelser, er man berettiget i den tid man er under uddannelse, men du kan sagtens holde pause i en videregående uddannelse og stadig få SU. Der er en overordnet ramme på 70 SUklip. Det vil sige at du maximalt kan få SU i 70 måneder – 5 år og 10 måneder – fra du starter på din videregående uddannelse.
Selvom loftet er 70 måneder, får du stadig kun SU til det din uddannelse er normeret som. At en uddannelse er normeret efter noget betyder at, man har en forventning til hvor lang sådan en uddannelse vil tage. Et eksempel på dette kunne være Medicin. Cand. Med. tager 72 måneder at blive færdiguddannet som. Der er så et praktik ophold undervejs, også kaldet turnusforløb, hvor man får løn. Søger du ind på en videregående uddannelse senest to år efter din studentereksamen, får du tildelt 12 måneders SU oven i den normerede tid på uddannelsen.
Skal du læse en uddannelse med pratikophold kan du få dobbeltklip i det samme antal måneder.
Du kan desuden få SU til de fleste uddannelser i udlandet. Det kan du læse meget mere om her.
15% af dem der fuldførte deres uddannelse i 2011, havde klip tilbage. 8% blev nødt til at tage et slutlån fordi de, sandsynligvis, havde holdt længere pause end de havde klip til.
Ligeså i 2011, havde ca. 6,5% af befolkning et SU lån. Desuden var der i Danmark 35.000 danskere der havde misligholdt deres SU lån. Det vil sige at halvandet år efter endt uddannelse havde 35.000 stadig ikke betalt første rate af deres lån tilbage.
Læs også: Hvordan sikrer du du bedst mod arbejdsløshed?
Hvem tager SU lån – og hvorfor?
Den typiske grund til at et SU lån er nødvendigt, er hvis man søger ind senere end de 2 år efter studentereksamenen, og bliver forsinket på uddannelsen. Således får man ikke de ekstra 12 klip, og har ikke penge til at holde pause i studietiden. Hvis du gør det står du uden penge, i de sidste måneder af din studietid. Der har man så mulighed for at tage et SU lån, således at man får et klip mere som man så skal betale tilbage senere.
En anden hyppig grund er at omkostninger for uddannelsen ganske enkelt er højere end SU’en. Bøger, bolig og transport koster alt sammen og læser du i København eller Århus, er du næsten sikker på at en studiebolig koster det samme, eller mere, som den SU du får udbetalt. Så kan man blive nødt til at supplere med SU lån.
Grunden til at tage et lån kan være mange og hvad der er korrekt at låne penge til er du selvfølgelig kun selv herre over. Som hovedregel bør man dog aldrig låne til forbrug – og endnu vigtigere bør man aldrig låne penge uden at være opmærksom på at have en tilbagebetalingsplan. Har man ikke overvejet hvordan man skal afbetale sin gæld, kan det være meget svært at komme af med den igen. Derfor er det en fordel at man ikke tager lån for at forsøde tilværelsen mere end højst nødvendigt. Det skal dog understreges at SU lån ikke er farlige på nogen som helst måde. Renten er altid 1% over Nationalbankens rente, diskonteringsrenten, og det er generelt en favorabel rente. Alligevel bør man tænke sig ekstra om inden man låner pengene. I følge Experian er der 55.000 unge i mellem 18 og 30 år, der er registeret i RKI. Det er rigtig mange. Derfor er det vigtigt at overveje sine beslutninger i forhold til at etablere gæld, så man ikke ender i blandt de 55.000 andre i RKI. I følge DR har én ud af syv danske unge sat i dyb gæld.
Så overvej det grundigt inden du låner penge!
Læs også: Guide: Det skal du vide om forbrugslån
Hvordan undgår jeg så at tage et SU lån?
Der er flere ting som du kan gøre for at pengene rækker længere. Lad os starte med de tre ting som blev præsenteret før; Bøger, bolig og transport.
Bøger er ofte dyre, men nødvendige på mange uddannelser. Spar på pengene ved bøgerne ved at købe dem brugt over for eksempel Den Blå Avis, Gul og Gratis eller Facebook. En lille bonus er, at der nogen gange er streget vigtige ting over eller skrevet noter i som du kan bruge til din fordel! Du kan såmænd også drage fordel af, at Studentum.dk helt gratis giver dig yderligere fem tips til billige studiebøger.
Du kan spare penge på boligen ved at gå lidt ned på pladsen. I stedet for at lede efter en lejlighed kun til dig selv, kan du gå sammen med en ven, eller flere som du kan dele med. Derved kan du næsten altid finde en billigere lejlighed end hvis du alene stod for huslejen. Desuden er der penge at spare ved at kunne købe mad ind til 2 eller 3 i stedet for kun én.
Transporten er lidt sværere at spare på. Hvis du bor inden for en radius af 5-10 kilometer af dit uddannelsessted, kan du med fordel investere i en cykel. Den er tjent ind efter få måneder, hvor du ikke tager bus/metro. En anden mulighed er at snakke med folk i dit nærområde. Måske er der nogen der har en bil? Samkørsel er et super godt alternativ til at tage offentlig transport og regner man prisen ud er den væsentlig lavere end offentlig transport.
Læs også: SU-lån: Det skal du overveje
Studiejob – Supplering til din SU
Som sagt kan man undgå at tage et SU lån. Du kan spare på udgifterne til bøger, bolig og transport. Men en anden mulighed er at få et studiejob. Så kan du supplere din SU med en anden indtægtskilde og du slipper helt for at låne ekstra penge for at dække omkostningerne.
Men når man tjener penge ved siden af SU’en er der et loft for hvor meget du må tjene. Dette loft bliver opgjort på årsbasis, altså januar til december. Så dit loft nulstilles d. 1. januar og du kan begynde at tjene penge igen, hvis du har ramt det tidligere på året.
Loftet bestemmes af flere forskellige ting. Modtager du SU i en måned må du tjene 11.922 kroner. Hvis du har orlov, er i praktik eller er erklæret studieinaktiv må du tjene 18.878 kroner. Modtager du ikke SU må du tjene 36.336 kroner. Tjener du mere, skal du betale SU tilbage og penge fra eventuelle SU lån.
Hvis du kan se at du kommer til at tjene mere end de 11.922 kroner, for eksempel, kan du fravælge SU og derved forhøje dit loft til 36.336 kroner i den måned. På den måde slipper du for at betale SU tilbage, og du har et ekstra klip hvis nu du skulle få brug for det senere.
For at pengene rækker lidt længere er det en god idé at lære at budgettere. Der er ofte også penge at hente hvis man går sine faste omkostninger i gennem. Betaler du for meget for forsikring, mobil, bredbånd og dine kreditkort? Sammenlign priserne på disse ting i dag, og du vil få lidt ekstra luft i budgettet.
Læs også: Budgettering på en lav indkomst
