En gruppe lærere og studerende fik i 2012 50.000 dollars til at forske i dieselbilers udstødning. Det blev startskuddet til den største skandale for den tyske folkevogn nogensinde, der på blot to dage kostede aktionærerne mere end 580 milliarder kroner.
Teamet offentliggjorde i maj 2014 en 117 sider lang rapport, der dokumenterede, at 7 Volkswagen-biler udstødte langt mere C02, end bilvirksomheden hævdede. Det drejer sig om henholdsvis syv Volkswagen-biler, fire Skodaer og en Audi. Mere end 11 millioner biler verden over er indtil videre bekræftet installeret med snydemekanismen, der i årevis har snydt miljømyndigheder verden over. Det er endnu ikke fastlagt, hvor mange biler der på verdensplan er indblandet i skandalen.
Læs også: Hvad koster det at forsikre min Volkswagen Up?
Efter gentagne undersøgelser for at bekræfte Volkswagens snyd kontaktede arbejdsgruppen de amerikanske miljømyndigheder, hvorefter sagen begyndte at rulle. De fandt ud af, at Volkswagens biler havde en software installeret, der fik bilernes miljøbelastning til at se mindre ud, end den var. Den faktiske miljøbelastning har efterfølgende vist sig at være op til 20 gange højere, end man troede.
Tjek om din Volkswagen er ramt
I en meddelelse til bilfabrikantens kunder har Volkswagen nu meddelt, at de har mulighed for at tjekke, om deres bil er ramt, ved at indtaste deres nummerplade.
”For at give dig mest mulig tryghed og information har vi sammensat en service, hvor du kan slå din bil op og få svar på, om den er berørt”, skriver Volkswagen.
Volkswagen skriver videre:
”Vi arbejder på at kontakte alle berørte bilejere samt at orientere jer om de tiltag, som Volkswagen har udviklet, så snart disse foreligger. Vi påtager os det fulde ansvar for eventuelle nødvendige tekniske udbedringstiltag og de omkostninger, der er forbundet hermed.”
Læs også: Så meget betyder din alder for prisen på din bilforsikring
Hvad betyder det for dig?
Det er endnu usikkert, hvilke konsekvenser det kommer til at få for de danske bilejere. Indtil videre er der ikke andet at gøre end at afvente Volkswagen. Spekulationerne går på, at de 91.000 berørte danske biler skal en tur forbi værkstedet for at rette op på den software, der er grunden til skandalen.
I yderste konsekvens kan det komme til at nedsætte bilernes ydeevne. Det kan komme til at koste bilejerne penge i driftsomkostninger til brændstof. Både bilens hestekræfter samt antal kilometer på literen forventes at falde. I så fald spekulerer FDM allerede nu i at kræve erstatning fra Volkswagen. Du kan tjekke, om din bil er berørt på vwdieselinfo.dk.
Godt tip
Hvis du gerne vil finde den billigste bilforsikring til dig, kan du med fordel benytte vores sammenligningsportal. Her sammenligner vi hele bilforsikringsmarkedet og giver priserne hos selskaber såsom Nykredit Forsikring og Gjensidige.